Gør-det-selv guide til opsætning af budgetvenligt smart home
Vores digitale samfund udvikler sig hele tiden. Der føjes stadig nye lag til, som gør vores hverdag både nemmere og mere optimal. Især smart home-området er et af de aspekter, der for alvor oplever løbende udviklinger. Mange drømmer om at optimere hjemmet med de seneste nye smart home-opfindelser. Hvad der holder de fleste fra at gøre det, er imidlertid manglen på penge. For det koster normalt en hel del at udvikle et større smart home i hjemmet. Men kan det mon gøres, uden at det sprænger hele hjemmets budget? Det er der faktisk noget, der tyder på. Denne artikel belyser, hvordan du selv kan opsætte et smart home derhjemme, uden det behøver at koste en formue.
Få sikkerheden på plads som det første
Der er ekstremt mange fordele ved at opsætte et smart home, men når man bygger et hjem op, som baserer sig delvist på online opkobling, så er der naturligvis visse trusler. Et smart homes enheder kan være sårbare overfor hackere, hvis dit netværk eller dine enheder ikke er ordentligt beskyttede. Det netværk, som dine smart home-enheder er sat op på, kan blandt andet blive beskyttet af en VPN.
En VPN i Danmark vil kunne sørge for at din router eller dine respektive smart home-enheder er beskyttet bag en kryptering. Hvis en hacker skulle have held til at kile sig vej til dit system, så vil den pågældende hacker ikke kunne snage i dine oplysninger, da alt indhold vil være kodet af VPN’en.
Husk også at benytte stærke og komplicerede adgangskoder, og beskyt gerne dine enheder og platforme med tofaktorgodkendelse. På den måde vil det blot være endnu sværere for cyberkriminelle at få adgang til dit system.
Start med energibesparende belysning
Et budgetvenligt smart home er også et smart home, som sparer dig penge fremadrettet. Det gør du blandt andet ved at satse på at få opsat en energibesparende belysning som noget af det første. Udskift dine nuværende pærer med energisparepærer og opsæt et intelligent system, der kan tænde og slukke lyset, når du ikke opholder dig i de respektive rum. Med de svingende og til tider høje elpriser i verden, vil du ret hurtigt bemærke, at du rent faktisk sparer masser af penge på systemet. Dermed vil din nye smart home-belysning hurtigt have tjent sig ind.
Overvej smart home-termostater
Ligesom med din belysning vil hele energiforbruget i din bolig kunne blive klart mere optimeret ved at installere smart home-enheder. Du kan i dag købe forholdsvis billige termostater, som kan hjælpe dig med at skære en hel del af din energiregning i hjemmet. Den vil derudover også kunne hjælpe klimaet en hel del, da du sparer naturen for en stor mængde ressourcer.
Smart home-termostater kan styres via din mobil eller computer fra en app. Du vil dermed kunne skabe fastlagte rutiner for, hvornår der skal sættes varme på i hjemmet, eller hvornår der skal slukkes ned. En termostat kan indstilles til at slukke ned for varmen, når du forlader hjemmet og indstilles til at varme huset op igen kort inden, du kommer hjem igen. På den måde sparer du al den energi, der ellers ville være brugt på at varme boligen op, mens du slet ikke er hjemme.
Smart home-enheder kan også føjes til varmepumper, således at du kan skrue op og ned for varmen eller ligefrem tænde og slukke via din mobil, mens du er langt væk fra hjemmet. Bemærk dog også, at en ordentlig isolering i hjemmet er stærkt medvirkende til energibesparelse. Så tjek også, hvor du eventuelt kan optimere huset med energibesparende isolering. Det kan være alt lige fra nye ruder, nye lister, utætte døre, karme og lignende.
Styr hjemmets enheder intelligent og energibesparende
Andre enheder i hjemmet som for eksempel din opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler kan også installeres, så de udelukkende kun opererer på de mest klimavenlige og budgetvenlige tidspunkter. Via en app kan du se, hvornår elpriserne er lavest og derved indstille dine enheder til at operere automatisk på disse tidspunkter. Der kan være mange penge at spare ved at lade vaskemaskinen køre midt om natten i stedet for en sen eftermiddag, hvor hele Danmark lige er kommet hjem fra arbejde og skole og er i gang med madlavning, TV, computere og lignende.
Vi vil hjælpe dig spare både tid og penge på dit næste byggeprojekt. Så du kan føle dig tryg gennem hele processen.