Slibning af gulv: Guide & oversigt
Indholdsfortegnelse
ToggleSlibning af gulv kan få et ældre gulv til at se ud som nyt og øge ejendomsværdien på din bolig.
Men hvad koster slibning af gulv rent faktisk?
I denne guide har vi lavet en komplet prisoversigt og viser dig trin for trin, hvordan du får den bedste pris.
Prisoversigt
Vil du have en pris på slibning af gulv? Sammenlign priser fra tre forskellige firmaer for at finde den bedste
Helt gratis og uforpligtende
Hvad koster slibning af gulv?
Slibning af gulv koster i omegnen af 100 kroner per kvadratmeter. Vi har fundet priser på ned til 60 kroner per m2 for simple opgaver, og op til 200 kroner i visse tilfælde hvor der kræves ekstra forarbejde eller reparation, såvel som kælen for detaljerne.
Det er relativt prisvenligt, især sammenlignet med udskiftningen af det eksisterende gulv.
Der kan være en vis forskel i prisen hvad angår de forskellige træsorter. Som udgangspunkt vil det være 10-30 kroner billigere at slibe et trægulv i den bløde ende, da det vil tage kortere tid for håndværkerne og slide mindre på deres maskiner.
Fyrretræ og grantræ er almindelige i danske boliger, og er klassificeret som blødt træ. Typisk vil der kræves et finere sandpapir til slibningen af denne type gulv, fordi det er mere modtageligt overfor ridser og slibning generelt. Ofte er det hurtigere at slibe denne type gulve, og de koster derfor i gennemsnit omkring 80 til 100 kroner per kvadratmeter.
Hårdt træ som eg eller ask, er tættere i strukturen og kræver altså et grovere sandpapir til at starte med, og skal derefter så behandles med et finere sandpapir for at få en glat og smuk overflade. Dette tager længere tid og koster derfor typisk 100 til 150 kroner per kvadratmeter.
Samtidig kan visse virksomheder kan tage en smule mere per kvadratmeter hvis der skal slibes sildebensgulv eller andre mere dekorative former for gulv, men det er langt fra alle virksomheder der skelner på dette punkt.
Gulvets tilstand kan også have en væsentlig indflydelse på prisen. Det er især tilfældet, hvis der er dybe ridser i gulvet, deciderede huller, eller andre skader, der kræver mere end blot en slibning at fjerne. Her vil man typisk først reparere disse skader og derefter slibe hele gulvet. Prisen for dette varierer alt afhængigt af problemets omfang.
Prisen vil også afhænge af det forarbejde, der skal udføres for at gøre klar til selve gulvafslibningen. Her anbefales det den pris orienterede boligejer at fjerne møbler selv, at vaske gulvet og ellers gøre klar, således at håndværkerne blot kan gå i gang med det samme og ikke skal bruge til det.
Dog kan man også aftale en pris i mange tilfælde, hvis man ikke er til stede eller har overskud til at klare dette. Typisk vil det koste omkring 500 kroner per værelse, der skal klargøres af håndværkerne, det vil dog variere af omfanget og størrelsen.
Sidst men ikke mindst, er der også spørgsmålet om efterbehandling. Det kigger vi nærmere på i næste afsnit nedenfor, hvor vi gennemgår de mest typiske former for behandling af trægulve og undersøger priserne, så læs endelig videre.
Hvad koster slibning og lakering af gulve?
Når gulvet er blevet slebet skal det som udgangspunkt altid forsegles for at beskytte mod hverdagens slitage, spild og snavs, der ellers kan trænge ned i årerne i træet. Her er der flere muligheder at vælge mellem.
Lakering er en klassisk behandling der danner et stærkt og beskyttende lag der kan holde i årevis, og er især populært i køkkener og andre rum med meget trafik og stor risiko for spild af væsker. Overfladen bliver skinnende og kræver ikke det store vedligehold.
Typisk vil lakering af trægulve koste i omegnen af 50 til 100 kroner per kvadratmeter. Der kan ofte være en smule at spare hvis man får udført lakeringen sammen med slibningen af gulvet.
Sæbebehandling resulterer i en blød og behagelig overflade, med et lyst og ubehandlet look, der passer perfekt ind i de fleste danske hjem. Det er dog ikke lige så holdbart eller slidstærk som de andre metoder, og kræver altså en smule mere vedligehold. Det er dog en populær løsning til især lyse trægulve såsom ask eller fyr.
Det koster i gennemsnit 50 kroner per kvadratmeter at få behandlet gulvet med sæbe og kræver typisk 2-3 omgange behandling for at opnå en tilstrækkeligt beskyttende overflade.
Oliebehandling giver en naturlig og varm glød i træet, der fremhæver den naturlige farve og struktur. Visse typer olie kan dog farve træet mørkere eller lysere, hvis man ønsker det. Olien trænger godt ind i træet og beskytter effektivt mod de fleste ting. Det er et populært valg til stuen, soveværelset og hjemmekontoret.
Dette er typisk den billigste løsning, og koster i gennemsnit 25 kroner per kvadratmeter. Man kan vælge flere forskellige typer, der har indflydelse på farven og gløden.
Uanset behandlingen, er det en vigtig del af gulvafslibningen, da det ikke blot påvirker selve udseendet, men også holdbarheden og kravet om vedligehold. Derfor bør man altid sikre sig at gulvet bliver ordentligt behandlet for at få det til at se flot ud så længe som muligt.
Priseksempel
Slibning af gulv pris
I dette priseksempel har vi taget udgangspunkt i en lejlighed på 90 kvadratmeter. Der skal slibes gulv i samtlige værelser, der har trægulv, hvilket er 75 m2. Gulvet i køkkenet skal behandles med lak på grund af praktiske årsager, og resten af gulvene skal have en omgang olie for at bringe den varme glød og gode stemning frem.
- Slibning af 75 m2 gulv: 75 m2 * 100 kr = 7.500 kroner
- Lakering af 12 m2 gulv: 12 m2 * 100 kr = 1.200 kroner
- Oliebehandling af 63 m2: 63 m2 * 25 kr = 1.575 kroner
Pris: Samlet på ca. 10.275 kr. alt inkl.
Hvis du gerne vil have en konkret pris på, hvad det vil koste dig at få slebet gulvet hjemme hos dig. Vil vi anbefale dig at indhente 3 gratis og uforpligtende tilbud. Så slipper du nemlig for bøvlet med selv at kontakte flere forskellige firmaer og indhente priser.
Få et uforpligtende tilbud på slibning af gulv her.
Er slibning af gulv fradragsberettiget?
Det ellers populære håndværkerfradrag er blevet afskaffet tilbage i april 2022, og siden da har vi fået mange henvendelser omkring muligheden for fradrag på gulvafslibning og andre håndværksmæssige ydelser.
I 2024 og fremadrettet er det kun muligt at få det såkaldte servicefradrag, som desværre ikke inkluderer gulvafslibning. Derfor er det altså en ydelse, man selv skal betale for.
Når det er sagt, er det ofte et stykke arbejde, der betaler sig selv hjem i forhold til værdiforøgelse af boligen, såvel som den ekstra levetid man får ud af sit trægulv.
Det skal dog nævnes, at man godt kan benytte servicefradraget til rengøring af trægulve og andre overflader i hjemmet.
Når gulvet har dybe ridser eller synlige ridser. Er det en god ide at slibe gulvet. En professionel gulvafslibning kan give dit gulv nyt liv. Det er vigtigt at rengøre gulvet grundigt inden afslibning af gulve.
Dit trægulv vil have godt af at du lakeret gulv og udfører gulvafslibning samt efterbehandle gulvet. Dette vil gøre at dit gulv får en meget slidstærk overflade.
Fordele ved slibning af gulv
- Længere levetid på gulvet
Når du sliber gulvet fjerner du gamle ridser, generelle slitage og eventuelle misfarvninger som gulvet har samlet gennem årene. Det giver et jævnt og flot gulv som nærmest ser helt nyt ud for en brøkdel af prisen. Det gør desuden også gulvet mere hygiejnisk, da gulvafslibningen fjerner gammel nikotin, snavs, pletter og andre bakterier som eventuelle tidligere ejere har forårsaget.
- Øger boligens værdi
Trægulvet er værdsat af langt de fleste boligkøbere landet over. Og når det står flot og nyslebet, kan det virkelig være med til at gøre boligen mere attraktiv over for nye købere eller potentielle lejere. Det er desuden en forholdsvis lav investering i forhold til den værdi, det kan bringe hjem igen.
Ulemper ved slibning af gulv
- Arbejdet kan støve og støje
Typisk tager det omkring 2-4 dage at få slebet gulv og efterbehandlet i en almindelig lejlighed eller et parcelhus. Mens opgaven bliver udført, vil man dog opleve en del støjgener og støv der hvirvler rundt i luften. Det er derfor en god idé at planlægge med dette taget i betragtning, så man eksempelvis er på arbejde mens håndværkerne arbejder, eller man på anden vis ikke er hjemme for at blive generet unødigt.
Konklusion
En professionel slibning af gulvet kan skabe en fantastisk atmosfære i ethvert rum. Ved at fjerne gamle ridser og skader bliver gulvet jævnt og smukt og behageligt at gå på igen.
Det er en forholdsvis prisvenlig løsning, da de fleste projekter lander på omkring 5.000 til 15.000 kroner alt inklusive, og samtidig tager det blot et par dages arbejde at få udført. Sammenlignet med at købe nyt gulv eller ligge laminat ovenpå det smukke originale trægulv, giver det god mening at så mange danskere vælger netop denne løsning.
Gulvafslibning er ikke lige så groft ved gulvet som en afhøvling, da man blot fjerner den øverste millimeter, og derfor er de fleste gulve i stand til at blive slebet, nærmest uanset hvor medtagne de er.
Det kan desuden øge boligens værdi når gulvene står snorlige og nyligt slebne, og man får samtidig mulighed for at behandle gulvet med den løsning man ønsker, så man kan ændre farvenuancen eller typen af forsegling for at opnå drømmegulvet.
Nyttig viden
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster slibning af gulv pr. m2?
I gennemsnit koster det 100 til 150 kroner at få slebet gulvet per kvadratmeter. Dog kan man finde enkelte virksomheder hvor priserne starter ved blot 60 kroner, og det er ofte muligt at få en lavere pris hvis man selv fjerner alle møbler og rengør gulvet først. Efterbehandlingen starter på omkring 25 kroner per kvadrater for olie og kan løbe op i 50 til 100 kroner for sæbe eller lak.
Kan man slibe gulve selv?
Ja, der er ikke noget krav om, at det skal være en professionel, der sliber gulvet. Dog kan det være hårdt arbejde, der både kræver en vis fysisk udholdenhed, såvel som en opgave der kræver særligt udstyr og maskiner. Samtidig er det også et projekt der skal udføres ordentligt for at give et flot resultat, hvilket er årsagen til at de fleste danskere vælger et professionelt firma til gulvafslibning.
Hvor mange dage tager det at slibe gulv?
En professionel håndværker kan ofte slibe omkring 50-60 m2 gulv om dagen. Det kommer dog an på gulvets hårdhed, ligesom antallet af kanter og udskæringer i gulvet også kan spille en vis rolle. Skal der efterbehandles, vil det også tage længere tid. Her kan sæbebehandling og lakering tage længere tid end oliebehandling, da der typisk skal lægges flere lag og tørretiden også skal tages i betragtning. En gennemsnitlig lejlighed på 80 m2 vil typisk tage 3 dage at færdiggøre inklusive behandling.
Ovenstående indeholder annoncelink
Vi vil hjælpe dig spare både tid og penge på dit næste byggeprojekt. Så du kan føle dig tryg gennem hele processen.