Facadeisolering: Guide (2024)

Facadeisolering er en populær metode i Danmark, hvor man forbedrer boligens energimærke og indeklima ved at tilføje et lag isoleringsplader på de ydre vægge af hjemmet. Denne form for isolering kan både udføres på nye bygninger og som en del af renoveringen af ældre bygninger.

Målet er at komme de områder til livs som ellers lukker kold luft ind i boligen og som skaber træk og utætheder, for på denne måde at reducere varmeregningen og øge komforten.

Udvendig isolering er typisk mere effektivt end indvendig isolering, og har samtidig den fordel, at det ikke reducerer de indvendige kvadratmeter man har til rådighed i boligens planløsning, ligesom man heller ikke skal flytte radiatorer eller andet inventar der sidder på indervæggene.

Ofte anvender man udvendig facadeisolering ved ældre huse med vægge af gasbeton, beton eller lignende materialer. Og især de huse hvor det ikke er muligt at sprøjte glasuld ind, eller benytte andre typer hulmursisolering, er oplagte kandidater til facadeisolering.

Der findes flere forskellige typer materialer som kan anvendes til udvendig facadeisolering, såsom mineraluld, polystyren, polyuretan, vakuum paneler og mere. Alt afhængigt af budget og behov for isoleringsgrad, kan der vælges mellem disse muligheder.

Det er mest normalt at anvende faste isoleringsplader som bliver monteret hurtigt og nemt, og som kan skæres til i de ønskede størrelser. De bliver ofte limet på facaden og fastgjort yderligere med dyvler eller lignende metoder.

Isoleringspladerne bliver sat tæt sammen, lidt på samme måde som gipsplader, hvor der altså ikke er mellemrum mellem pladerne. På denne måde opnår man en tæt isolering af facaden, der ikke lukker vand, fugt eller vind ind i boligen.

Herefter bliver facaden typisk pudset og malet, hvorefter man opnår en glat og jævn overflade, der har et moderne udseende. Man kan både anvende denne metode til huse af mursten, ligesom det er muligt at bruge den på huse med træbeklædning eller beton.

Udover at den pudsede facade bidrager til udseendet, fungerer den i nogle tilfælde også som et ekstra beskyttende lag mod vejr og vind, når man vælger en maling, der er vejrbestandig og derfor kan modstå regn, sne og sol i mange år.

På grund af denne fremgangsmåde, fravælger nogle boligejere dog facadeisolering, fordi de har et ønske om at bevare facadens udseende. Det er ofte tilfældet, hvis man ønsker at beholde udseendet som et bindingsværk eller en detaljeret murermestervilla kan byde på for eksempel.

Facadeisolering kan også hjælpe med at lydisolere boligen, og altså reducere støj fra trafik, højrøstede naboer eller lignende. Dette kan være en væsentlig fordel i tættere beboede områder, men er sjældent den primære årsag til, at man vælger udvendig isolering.

Hvad angår reglerne for facadeisolering, er der faktisk nogle tilfælde hvor man skal søge om tilladelse inden man kan begynde. Det skyldes at pladerne tilføjer flere udvendige kvadratmeter, og hvis isoleringen samlet set er tykkere end 250 millimeter, bliver det anset som en udvidelse af boligen og kræver tilladelse.

Samtidig skal man stadig overholde andre gældende krav, såsom afstand til skel og naboer, ligesom arbejdet altid skal rapporteres til bygnings- og boligregisteret (BBR), så de kan ajourføre sig med det korrekte boligareal.